De super skønne tallerkener fra Royal Copenhagen er intet mindre end perfekte til pandekager! Har du været ude og investerer i noget af de smukke porcelæn fra Royal Copenhagen er pandekager den perfekte anledning til at vise dem frem, og dette er uanset, om det er musselmalet riflet, blå mega riflet eller hvid riflet..

Som en lille bonus kommer her en kongelig opskrift på pandekager, der kan servers på Royal Copenhagen stellet. Opskriften er hentet fra Feminas pandekage sektion.

Crepes suzette i orangesauce (6 personer)

Der bliver 12 tynde pandekager ud af denne opskrift.

Ingredienser

200 g hvedemel
½ tsk. salt
2 tsk. sukker
fintrevet skal af 1 økoappelsin
4 æg
4-5 dl mælk
3 spsk. solsikkeolie

Endvidere
solsikkeolie + lidt smør til stegning

Orangesauce
50 g sukker
50 g smør
fintrevet skal af 1 økoappelsin
½ dl Cointreau
saft af to appelsiner
50 g mandelsplitter

Fremgangmåde

1. Pisk æg og mælk godt sammen, og pisk mel, salt, sukker og appelsinskal i. Tilsæt olie, og hæld dejen på en kande. Lad den hvile i 30 minutter. Rør dejen igennem inden bagning.
2. Varm en pande med lidt olie og smør. Hæld dejen ud i en tynd pandekage – bag den i 1-2 minutter, til den er let gylden i kanten, og vend den. Læg de bagte pandekager i en stak, og drys lidt sukker imellem dem. Hold dem lune, mens du laver saucen.

3. Smelt sukker på panden, til det bruser op som karamel. Tilsæt smør, revet appelsinskal og mandelsplitter, og flambér med orangelikør. Det giver store flammer, så pas på, og husk at slukke for emhætten! Hæld appelsinsaft på, og kog ned. Fold de varme pandekager sammen 2 gange til en trekant, og vend dem i saucen. Servér straks.