Tips til indretning af stue
Skal du indrette din stue i dit nye hus? Eller skal du blot bruge noget af din sommerferie på at skabe en ny indretning i din nuværende stue? Hvis du har helliget dig din tid til at give stuen en kærlig hånd, så kommer der her nogle tips til indretningen før du går i gang.
Det kan godt være, at vi bruger vores samtalekøkkener en hel del, men når man vil trække sig tilbage efter en hård arbejdsdag og bare være sammen med familien, er stuen også et foretrukken sted at opholde sig.
Overvej hvordan stuen skal bruges
Inden du går i gang med indretningen, er det vigtigt, at dig og familien får kortlagt, hvordan I vil bruge stuen. Hvor vil du have din primære siddeplads? Hvor skal fjernsynet stå? Hvad vil du gerne kunne kigge på fra sofaen? – Haven eller have et overblik over hele stuen?
Hvis du vil male væggene, så vælg dybe farver, og er der flere farver, så vælg dem i samme skala, således at du skaber ro. Vælg derfor ikke alt for skrigende farver, da dette skaber uro.
Leg med stuens møbler
Herefter er du klar til at indrette din stue. Det er en fordel at indrette med både nye og vintage møbler, idet det giver en afslappet stemning.
Derudover skal du ikke være bange for at indrette med store reoler i stuen. Det er godt med opbevaring netop i dette rum. Husk, du og din familie skal opholde sig i stuen tit, så I skal kunne lide at komme her.