Hvis du er interesseret i indretning, så er belysning alfa og omega. Den helt rette belysning kan nemlig gøre et rum behageligt, mens dårlig belysning omvendt kan ødelægge hyggen eller irritere øjet.

Læs derfor med her, hvor vi guider dig til belysning, som på effektiv vis bidrager til stemningen i dit hjem – og derved løfter din indretning til et nyt niveau.

Udvælg lamper med omhu

Lamper er et uundværligt element i ethvert hjem. Men måske tillægger vi ikke vores lyskilder nok værdi, ligesom vi givetvis ikke giver lamper og lyssætning nok opmærksomhed. I hvert fald kan den rette belysning gøre en mærkværdig forskel for et rum.

Overvej derfor dine lamper nøje i din indretning. Vi kender alle til rum, der er alt for mørke – eller alt for lyse. Begge dele er irriterende, da vi hverken vil leve i en hule eller under et fluorescerende lys derhjemme.

En velvalgt lampe med en passende pære kan derfor være lige så vigtigt et valg som det rette spisebord eller den rette sofa.

Pærer er også afgørende for din belysning

Netop nu er det meget moderne at have store glødepærer i nordisk indretning. Det er formidabelt i forhold til, hvad vi taler om i dag, da denne type pærer udsender et blødt og behageligt lys i et rum. Pærerne er dog ikke oplagte til at oplyse en helt stue, men er netop ideel som hyggebelysning – fx i et hjørne eller over en sofa.

Dette peger os i retning af, at styrken på din lyspære faktisk har stor betydning. En for stærk pære vil irritere øjet, mens en for svag lyspære i virkeligheden vil gøre det svært at se maden på din tallerken.

Det er derfor i lige så høj grad den rette lyspære, der skaber den hyggelige stemning, som du ønsker for din indretning.

Tilføj naturligt lys

Af og til glemmer vi mennesker den måske vigtigste lyskilde – nemlig solen. Har du også tendens til at glemme at invitere sollys ind i dit hjem, så er du ikke alene. At indrette efter hvor solens stråler skinner ind i dit hjem, er dog ikke en helt dum idé, da det naturlige lys gør os mennesker godt. Derfor handler det også som minimum om at trække fra, så gardiner ikke blokerer for solen i løbet af dagen.

En anden form for naturligt lys, som mange danskere til gengæld er dygtige til at anvende, er stearinlys. Stearinlys har en særlig magi, som ikke er til at komme udenom. Du kan derfor sagtens anvende lysene i din indretning for at skabe hygge, særligt i vintermånederne. Er du interesseret i en mere miljøvenlig udgave, er der i dag masser af elektriske lys, som fungerer rigtigt fint, men som stadig fordeler rart lys i vindueskarmen eller på sofabordet.