Hjemmet, historier og hygge
I sin bog “Om at spise dyr” har Jonathan Safran Foer den pointe, at maden ikke bare er mad men også er tilknyttet en bestemt historie. Det er grunden til at det er så svært at ændre spisevaner. Vi fortæller en bestemt historie med det vi serverer for hinanden. Det samme gælder indretning og design. Her et godt bud på hvordan opbygningen af et hjem består af flere detaljer end møbler nemlig også af hvilke historier vi omgiver os med og hvordan vi hygger. Er der overensstemmelse med den historie du ønsker at fortælle og med hvordan der virkelige ser ud? Hvis ikke så se med nye øjne på indretningen af dit hjem
Hjemmet og førstehåndsindtryk
Førstehåndsindtryk tæller. Det gælder også for dit hjem. Virker det ved første øjekast koldt og klinisk eller rodet og tilfældigt? Det kan være svært selv at se fordi man stirrer sig blind på det vante. Ønsker du et frisk blik på hjemmet, så kan det hjælpe at indføre nye kategorier. I stedet for at tænke i funktionalitet, farvekort og form, hvad så med at læse dit hjem som en åben bog. Fortælle dit hjem en historie? Ved at kigge sådan på din indretning kan du vurdere hvilke hjørner der viser om du samler på design, historier eller hyggestunder. Ved at balancere alle tre så kan førstehåndsindtrykket kun blive godt.
Design historie
De historier du fortæller med indretningen behøver ikke kun at tage udgangspunkt i børnenes hjemmelavede tegninger, gaver fra venner og familie og fotografier. En historie har en begyndelse, en midte og en slutning. Det samme kan det møbel vi udvælger have. Vi vælger stolen fordi vi kan lide den. Den bliver placeret der hvor den passer ind og til sidst men ikke mindst bestemmer vi os for hvad budskabet skal være. Det kunne være, kom og sæt dig godt og føl dig hjemme. Snip snap snude, nu er den historie ude men det møbel er helt bestemt inde.