Spar penge ved at vælge det rette lys til hjemmet

Du kan spare 15-20 % på elforbruget til lys med den rigtige belysning til hjemmet og samtidig få et rart og mere effektivt lys i boligen uden at det går ud over lyskvaliteten. Ca. 13 % af boligens elforbrug går til belysning. Det svarer til cirka 20 elpærer for hver husstand. Boligens lamper er i gennemsnit tændt 1.095 timer om året. Det er derfor rigtig godt at indrette dit hjem, så du får udnyttet, så meget, som muligt af det naturlige lysindfald.

Hjemmearbejdsplads

Hvis du arbejder hjemmefra, bliver det hurtigt dyrt, hvis ikke du tænker dig om. Sørg for at sidde et sted i nærheden af en naturlig lyskilde. På denne måde undgår du at tænde noget lys, før der virkelig er brug for det. Du kan eventuelt have dit skrivebord henne ved et vindue eller endnu bedre udenfor.

Lyskonsulent

En lyskonsulent koster typisk 600 kroner. Det bliver ofte lagt oven i prisen på de lamper du køber. En lyskonsulent tager ud i dit hjem og kigger på det. Dernæst præsenterer lyskonsulenten nogle forskellige forslag til dig. Du kan blive overrasket over at opdage nogle lamper, du slet ikke havde overvejet. Som oftest giver lyskonsulenten dig også mulighed for at teste lamperne i dit hjem inden du køber dem. Det er helt klart en fordel. Følgende råd er hentet på idenyt´s hjemmeside, det er råd fra en lyskonsulent:

  • Sørg for, at du har baggrundsbelysning, arbejdslys og hyggebelysning i alle rum.
  • Undgå “sorte huller” i boligen, sæt lys i alle hjørner. Sørg for, at overgangene fra de enkelte rum er afpassede, så man ikke går fra lyse til mørke områder.
  • Tænk på loftshøjden, når du vælger lamper. Hvis der er meget lavt til loftet, er en væglampe ofte en bedre løsning end en hængende.
  • Brug lysdæmpere på “hovedlyskilder”, som eksempelvis spisebordslampen.
  • Bland flere typer lamper, så du både har nedadrettet og opadrettet lys – og koncentreret og spredt lys i boligen.
  • Vælg ikke kun lamper ud fra deres udseende – men også ud fra det lys, som de udsender.
  • Brug penge på godt lys – det er prikken over i’et i indretningen af din bolig.

Indretning

Når du har indrettet dit hjem er det tid til at finde ting, der passer ind i det nye lysindfald. Du kan eventuelt finde ting på internettet eller glæde dig over at vise din nye stue frem, helt som den er med de samme ting, som før.