Så meget må du installere af el i hjemmet
Der bliver ofte advaret om konsekvenserne ved at installere el i hjemmet uden autorisation eller fagfolk. Og elektricitet er selvfølgelig noget, der skal tages seriøst. Men noget tyder på, at folk er blevet sippede og bange for at sætte gængse ting op, og at de spilder penge på timelønninger til småting.
Generelt gælder, at man som forbruger uden autorisation må arbejde med alt det, som er tilgængeligt og synligt. Man må ikke foretage nye, permanente el-installationer steder, hvor der ikke i forvejen er en installation. Og selvfølgelig skal elektriciteten slås fra centralt, før man påbegynder noget som helst el-arbejde.
Læs videre for at finde ud af, hvad du kan fikse derhjemme uden hjælp fra en elektriker.
Stikkontakter, afbrydere, lamper og elkabler
Alle må skifte en stikkontakt ud med en ny stikkontakt, men det er ikke tilladt at installere en stikkontakt et sted, hvor der ikke er en.
En afbryder må også udskiftes, men det er dit ansvar at skifte den ud med en, som passer til den dåse, der ligger bagved. Ligesom med stikkontakten må man ikke lave en ny stikkontakt og sætte ny afbryder op, hvor der ikke har været en tidligere installation.
Du må selvfølgelig også selv sætte dine lamper op, men det skal være ved et allerede installeret lampeudtag, som er tilgængeligt. Du må ikke lave en ny installation.
Som almindelig forbruger må du også gerne selv trække ledninger til lamper fra stikkontakter, eller fra udtag til lamper. Ligesom de to forrige er det dog ikke tilladt at begynde på nye installationer, trække foreløbige ledninger og til sidst lade en elektriker færdiggøre arbejdet.
Hvidevarer
Du må både skifte køleskab, komfur, ovn og emhætte ud, hvis du kan anvende den oprindelige stikkontakt, og at stikproppen passer dertil. Derudover skal ledningerne til disse varer selvfølgelig have en passende mængde.
Er din ovn, dit komfur eller din emhætte tilsluttet direkte i en dåse eller et fast tilslutningssted, må du ikke selv fikse det.
Hvis du er i tvivl, eller ikke føler dig tilpas med at
skifte, rykke eller ændre noget i hjemmet, anbefales det altid, at du ringer
til en autoriseret el-installatør. Bestil
en Østerbro-elektriker i dag.