Her kommer der en beskrivelse af én af Danmarks største møbeldesignere nemlig Hans Jørgensen Wegner, der blev født i 1914 i Sønderjylland, som søn af en skomagermester. Hans Wegner lærte hurtigt i farens værksted om at arbejde med kvalitetsmaterialer og tilpasse dem efter øjemål, således kunderne var begejstrede og kom igen.

Men da hans lidenskab var træ, kom han i lære som snedker og blev også udlært som 17-årig. Imidlertid havde Wegner større og mere kreative drømme, så han fortsatte på Kunsthåndværkerskolen, og senere fik han arbejde hos arkitekterne Erik Møller og Flemming Lassen i Aarhus, og senere fortsatte han på Arne Jacobsens tegnestue, hvor Wegner skulle tegne møblerne til Aarhus rådhus.

Han kom også til at arbejde sammen i mange år med Palle Suenson samt Børge Mogensen, og det gik især ud på at designe billige men gode standard møbler til den jævne dansker via salg af møbler gennem FDB.

Det internationale gennembrud for Wegner

Hans J. Wegner fik især et rigtigt godt samarbejde med møbelsnedkeren Johannes Hansen, da Wegner tegnede møblerne, og Johannes Hansen producerede dem. Dette samarbejde fungerede perfekt, og succesen kom især da Hans J. Wegner var meget optaget af ergonomi omkring siddekvalitet, som i hans møbler gav høj komfort og stor bevægelsesfrihed. Et amerikansk tidsskrift havde Wegners ”Den Runde Stol” på forsiden med titlen ”Verdens smukkeste stol”, og ordrerne strømmede ind fremover. Hans J. Wegner designere fortrinsvist stole, borde, lænestole, kontorstole, sofaer og sofaborde, og hans mest kendte værker er:

  • The Chair (Den runde stol).
  • Påfuglestolen.
  • Y-stolen.
  • Flaglinestolen.
  • Bamsestolen.
  • Jakkens Hvile.
  • Pøllestolen.
  • Kinastolen.
  • Savbukstolen.
  • Tyrestolen.
  • Konferencestolen.
  • Lufthavnsstolen.
  • Cirkelstolen.
  • Cigarsofaen.
  • Bakkebord.

Hvem køber Hans J. Wegner idag?

Wegners design er stadig højaktuelt, og hans sans for detaljer beundres stadig verden over, så derfor er der en stor international efterspørgsel på hans produkter, hvilket giver rimeligt høje priser. Et af de bedste steder at finde produkter af Hans J. Wegner er hos Lauritz.com, da man på dette online auktionshus har specialiseret sig i at sælge brugte men sjældne genstande til hele verden. Alle mennesker med hang til designermøbler med stil køber produkter af Hans J. Wegner, der trods alt stadig kan købes for rimelige priser.